En kærlig og blid fordybelsesdag for dig, der ønsker at skabe dybere kontakt til dit hjertets indre visdom og forvandle de skygger, der kan stå i vejen for, at du kan leve dit liv fra et åbent og kærligt hjerte.
Når vi lever fra et åbent hjerte, er vi automatisk i kontakt med en følelse af indre ro og glæde og det er nemt at være kærlig og tillidsfuld overfor både os selv og vores relationer.
Der skal imidlertid ikke meget til, før vi, ofte uden at vide det, lukker ned og lader frygten og mistroen tage over. I det lukkede hjerte kommer vi i kontakt med alle vores ubevidste skygger og begrænsende overbevisninger, som vi meget nemt kan vende både indad og udad. Det lukkede hjerte skaber derfor både konflikter i os selv og med vores relationer.
På fordybelsesdagen inviterer vi dig både til at mærke dit åbne og tillidsfulde hjerte, og guider dig igennem en transformerende proces, hvor du får mulighed for at forvandle nogle af de skyggesider, som indimellem kan dukke frem og få dig til at lukke hjertet.
Dagen holdes i en blid, tryg og kærlig atmosfære i naturskønne omgivelser, og vil være en vekslen mellem blid hjerteyoga, oplæg, øvelser, lydhealing, bevægelse og hjertemeditation.
Tidspunkt:
Lørdag den 2. maj kl. 10 - 17
Sted:
Kurset afholdes i Den Gyldne Cirkel på Birkemosegård, der ligger i naturskønne omgivelser ved Arresø, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk.
Den Gyldne Cirkel er et spirituelt center midt i naturen med udsigt ud over til Arresø. Her strømmer en smuk livgivende hjerteenergi, der giver os de bedste rammer for at arbejde med at åbne hjertet og forbinde os med vores indre lys.
Det er muligt at overnatte på stedet i forbindelse med arrangementet - både enkeltværelser, dobbeltværelser eller flersengsværelser. Værelser bookes direkte på info@dengyldnecirkel.dk
Læs mere om værelserne HER
Pris:
1250kr inkl. kaffe/the og snacks. Medbring selv frokost.
Undervisere:
Bibi Koch - Yogalærer og Spirituel Psykoterapeut
Lone Lund Jørgensen - Sociolog og SkyggeCoach
Mød underviserne
Bibi er bl.a. yogalærer, spirituel psykoterapeut og helhedsbehandler.
Hun er indehaver af Liv i Hjertecentret, der tilbyder ugentlige yogaklasser, events, kursusforløb og yogarejser til Den Gyldne Grund på Kreta.
Hun brænder for at hjælpe andre med at gå hjertets vej og åbne for hjertets potentialer til et sandt autentisk passioneret hjerteliv.
Læs mere om Bibi på www.livihjertecentret.dk.
Lone er bl.a. Sociolog, SkyggeCoach, og forfatter til bogen ”Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer."
Gennem sit arbejde med skyggeprocessen har hun gennem de sidste mange år hjulpet utallige mennesker med at frigøre deres skjulte ressourcer og forvandle konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer.
Hendes største passion er at hjælpe mennesker til at leve indefra og ud og forvandle alt, hvad der kan stå i vejen for, at de kan leve fra et åbent og fredfyldt hjerte.
Læs mere om Lone på www.lonelund.com