En inspirerende og hjertevarm e-bog for dig, der på den ene eller anden måde føler at du har mistet dig selv, og som længes efter at genfinde din indre energi og styrke, og stå 100% ved den du er.

I disse år oplever mange mennesker, at livet pludselig drejer i en noget anden retning, end de umiddelbart havde ønsket og håbet.

Måske fordi de vante rammer pludselig bryder sammen, når de f.eks. mister deres job, familie, venner eller økonomiske fundament.

Eller fordi deres måde at fungere på i hverdagen pludselig ændrer sig indefra, så de ikke længere kan kontrollere deres følelser, krop eller mentale formåen i samme omfang, som de plejer.

Uanset om krisen starter udefra eller indefra, kan det føles, som om livet ikke længere fungerer, som det plejer. Som om alle de forskellige evner og værktøjer, du altid har kunne støtte dig til, pludselig ikke længere virker efter hensigten.  

I den moderne verden kaldes de indre kriser ofte for stress, depression eller psykisk sygdom, mens de ydre kriser som regel forklares med vores egen eller andres manglende formåen.

Men hvad nu hvis det ikke er nogen af delene?

Hvad nu hvis det i stedet er tegn på, at du er ved at vågne op til en hel ny version af dig selv?

Hvad nu hvis det er tegn på, at din sjæl for alvor er på vej tilbage i førersædet?

I denne e-bog deler jeg mine egne indsigter og erfaringer fra min rejse fra et meget mentalt fokuseret liv til et mere hjertebaseret liv med sjælen som vejviser.

Undervejs får du blandt andet:

  • et road map over, hvad der typisk sker, når sjælen træder tydeligere frem

  • større forståelse, accept & medfølelse med din egen proces

  •      indsigter, der kan skabe mening i det meningsløse, og give håb, når alt synes mest håbløs.


Mit håb er, at bogen kan medvirke til at sprede håb og lys for dig, der kan genkende noget af det beskrevne, og en påmindelse om, at du måske ikke er faret vild – men blot er ved at finde hjem.

Jeg har ingen færdige løsninger eller facitlister. Til gengæld vil jeg gerne dele de erfaringer, livet har givet mig, og måske give dig nogle brudstykker til et landkort over det spirituelle landskab. Et landkort, du kan støtte dig til, hvis du indimellem føler, at du er faret vild.

Mit største ønske er, at du undervejs vil føle dig genkendt, forstået og tryg ved at være præcis der, der hvor du er.  

I kærlighed

Lone 

Lone foldede hænder

Kort om mig:

Jeg er bl.a. Sociolog, Livsmentor, og forfatter til bogen ”Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer."

Gennem de seneste 30 år har jeg foretaget en længere rejse fra mit hoved til mit hjerte, og har hjulpet utallige mennesker med at bruge deres stærke ubehaglige følelser til at forbinde sig dybere med deres indre sandhed.

Min største passion er at hjælpe mennesker til at stå stærkt i sig selv, så de kan leve indefra og ud og forvandle alt, hvad der kan stå i vejen for, at de kan leve fra et åbent og fredfyldt hjerte.

Læs mere på www.lonelund.com