Tag din kraft tilbage, drop selvcensuren og lev din sandhed fra hjertet.
Et hjerteåbnende retreat, hvor du inviteres til at tage din kraft tilbage, så du kan stå stærkt i dig selv og leve dit liv fra hjertet.
Dit hjerte VED, at du er Guddommelig Livskraft, og at dit vigtigste formål er at lade dit lys flyde frit og ubegrænset til glæde for både dig selv og verden.
Din vigtigste opgave er derfor, at blive bevidst om, hvordan du lettest forbinder dig med dit hjertes kraft og visdom, og være opmærksom på, hvor, og til hvem, du stadig giver din kraft væk, og hvordan du tager den tilbage.
Hele retreatet vil blive holdt i en blid, kærlig og kraftfuld hjerteenergi, hvor du både inviteres til at forbinde dig med din iboende Livskraft gennem meditation, skrift, stemme og bevægelse, både indenfor og i naturen, og samtidig får afprøvet, hvordan du gennem forskellige former for skyggearbejde kan tage din kraft hjem fra de områder i dit liv, som stadig, bevidst eller ubevidst, dræner og begrænser dig.
Intentionen er, at du i løbet af weekenden vil få følelsen af at stå stærkere i dig selv og din sandhed, så du kan leve et liv rigt og meningsfuldt liv med hjertet i centrum.
Til glæde for både dig selv og verden omkring dig.
Tidspunkt:
Fredag den 5. juni kl. 19.00 - Søndag den 7. juni kl. 15.30
Sted:
Kurset afholdes i Den Gyldne Cirkel på Birkemosegård, der ligger i naturskønne omgivelser ved Arresø, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk.
Den Gyldne Cirkel er et spirituelt center midt i naturen med udsigt ud over til Arresø. Her strømmer en smuk livgivende hjerteenergi, der giver os de bedste rammer for at arbejde med at åbne hjertet og forbinde os med vores indre kraft.
Det anbefales at overnatte på stedet i forbindelse med retreatet, der er både enkeltværelser, dobbeltværelser eller flersengsværelser. Værelser bookes direkte på info@dengyldnecirkel.dk
Læs mere om værelserne HER
Pris:
2500 kr inkl. kaffe/the og snacks.
EARLY BIRD: Spar 500kr ved tilmelding inden 1.4.
Overnatning bookes særskilt - se ovenfor.
Medbring selv morgenmad og frokost.
Aftensmad lørdag kan tilkøbes for 150 kr
Underviser:
Lone Lund Jørgensen - Sociolog og SkyggeCoach
Overordnet program for dagene:
Fredag
18-19 Ankomst og indkvartering
19.00 Velkomst, program og præsentation
20.00 Aftenprogram
21.30 Afslutning
Lørdag
09.30 Formiddagsprogram
13.00 Frokostpause
14.30 Eftermiddagsprogram
15.30 Kaffe/the pause
16.00 Eftermiddagsprogram
18.00 Aftensmad
19.30 Aftenprogram
21.30 Afslutning
Søndag
09.30 Formiddagsprogram
13.00 Frokostpause
14.00 Eftermiddagsprogram
15.30 Afslutning
Kort om Lone:
Lone er bl.a. Sociolog, SkyggeCoach, og forfatter til bogen ”Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer."
Gennem sit arbejde med skyggeprocessen har hun gennem de sidste mange år hjulpet utallige mennesker med at frigøre deres skjulte ressourcer og forvandle konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer.
Hendes største passion er at hjælpe mennesker til at stå stærkt i sig selv, så de kan leve indefra og ud og forvandle alt, hvad der kan stå i vejen for, at de kan leve fra et åbent og fredfyldt hjerte.
Læs mere om Lone på www.lonelund.com