Tirsdag den 6.12. kl. 11.00:

HjerteOase om Sorgens Healende Kraft


Sorg er efter min oplevelse en meget undervurderet følelse.


Ikke mindst fordi sorg, efter min bedste erfaring, er en af de mest healende og hjerteåbnende følelser, vi har som mennesker.


Når vi tillader os at føle sorgen, uanset hvorfor og hvordan den kommer til os, healer vi vores hjerte, og er med til at smelte de hårde hjerte lag omkring hjertet.

Samtidig med at vi sikrer, at de stærke mure, de fleste af os har bygget op omkring vores hjerte, ikke forstærkes yderligere.


Jeg har selv rejst med sorgen, som en tro følgesvend over de sidste mange år, og lært dens mange ansigter og udtryk at kende.


Da jeg oplever, at flere og flere på forskellig måde mærker sorgen i denne tid, føler mig guidet til at holde en HjerteOase, hvor vi dykker dybere ned i sorgens mange forskellige healende aspekter.


På HjerteOasen vil dele min egen rejse og bl.a. komme ind på, hvorfor det er så vigtigt for os at tillade sorgen i vores liv, uanset om vores hoved synes at det giver mening, eller fortæller os at vi hellere må tage os sammen, og lade være med at være så svage, sarte og sentimentale.

Eller hvad vi nu kunne finde på at synes…


Undervejs vil jeg bl.a. komme omkring sorg i forbindelse med

 

Både små og store tab i livet

Livsovergange og identitetskriser

Verdens tilstand og grusomheder

Egodød og hjerteåbninger


- men også tale om sorg, der kan overvælde os uden bevidst årsag.


Endelig vil jeg også dele, hvad du selv kan gøre for at lindre sorgen
og hjælpe healingen på vej.


Hvis du kan genkende noget af ovenstående skal du være
hjertelig velkommen. 


Det hele foregår den 6.12. kl. 11 over ZOOM og hvis du er forhindret
i at deltage live, kan du være med på REPLAY efterfølgende.


I kærlighed


Lonelund.png