Tag Din Kraft Tilbage Til Dig Selv!

IMG_0602.jpeg

 

Føler du dig indimellem drænet af dit job, dine relationer eller bare af dit liv iøvrigt?

Som om tingene bare sker for dig, uden at du helt forstår hvorfor?

Og det selv om du gør, hvad du kan for at lytte indad og følge dit hjerte?

I så fald er det ikke så underligt....

For hvis vores intention er at være os selv og leve fra hjertet, vil livet som regel, på forunderlig vis, vise os, hvor vi ikke gør det...!

Og vise os, hvor vi stadig giver vores kraft væk.

For hver gang vi ikke lever fra hjertet, giver vi i virkeligheden vores kraft væk.

Til relationer, der på den ene eller anden måde, ikke er som vi ønsker.

Til jobs og aktiviteter, der dræner os.

Til en bolig, vi ikke længere trives i.

Til ligegyldige opslag og kommentarer på de sociale medier.

Til film, serier eller TV programmer, der er glemt lige så hurtigt, som de er set.

Til bekymringer eller frygt for fremtiden.

Eller til ærgelser eller vemod over fortiden.

Og jeg ku blive ved... !

For så længe vi ikke lever i fuld overensstemmelse med vores hjertes vibrerende lys, er det så let som ingenting, at lade os forsvinde ud i egoets tanker, følelser eller handlinger.

Og dermed give vores kraft væk til noget, der i bund og grund kun fjerner os endnu mere fra os selv.

Tag din kraft tilbage til dig selv!

For at kunne tage din kraft tilbage til dig selv, må du starte med at lægge mærke til, HVOR du især giver den væk.

Først da kan du begynde at gøre noget ved det, og mærke efter, om du har brug for at 

ACCEPTERE

ÆNDRE

eller

FORLADE

det, der dræner dig.

For det er som regel en af disse 3 ting, der vil få dig til at genvinde din kraft og tage den tilbage til dig selv.

Selv begyndte jeg i sommers for alvor at se, hvordan jeg gav min kraft væk på forskellige områder. Bl.a. ved at tillade mig selv at bo til leje hos en udlejer, der praktiserede nogle lidt andre værdier end mig.

Jeg havde i løbet af foråret gjort, hvad jeg kunne for både at ACCEPTERE og ÆNDRE det, jeg ikke kunne leve med.

Men da intet ændrede sig, måtte jeg til sidst sande, at det var tid til sidste step:

Nemlig at:

FORLADE

Selvom jeg kun havde boet der i lidt over et år, og på mange måder havde fået indrettet en tryg og god base for mig og min sidste hjemmeboende søn.

Men der var bare noget, der ikke fungerede, og som ikke stemte overens med den, jeg er og gerne vil være.

Så der var ingen vej udenom, hvis jeg skulle kunne se mig selv i øjnene.

I går var det præcis en uge siden, at jeg afleverede lejligheden og flyttede i "sommerhusretreat" over vinteren.

Og på trods af sorgen over at skulle sige farvel til det gamle - og ikke mindst over at skulle give slip på min elskede søn, der nu tager de sidste par hjemmeboende år, hos sin far, har jeg lige siden, været nærmest lykkelig.

Lykkelig over at være her lige midt i naturen.

Over letheden ved endnu engang at have sorteret grundigt ud i mine egendele.

Og over for første gang i mine 36 år med hjemmeboende børn, at være "on my own".

Med fuld integritet og fornyet styrke!

Jule HjerteRetreat i Tisvilde.

I begejstringen over alt det nye, har jeg besluttet at sætte et lille Jule HjerteRetreat op med netop dette tema:

Tag din kraft tilbage - og stå 100% ved dig selv og din sandhed!

Og jeg kan lige så godt sige med det samme:

Det er ikke for sarte sjæle, der ikke vil tage konsekvensen af det, de får øje på.....!

Til gengæld er det for dig,

der længes efter at leve endnu mere fra hjertet - og være præcis den, du er

og som er klar til at se dit liv efter i sømmene og mobilisere modet til at handle på det, der ikke længere tjener dig!

Så du er klar til at gå 2020 i møde, som den version af dig selv, som du vil elske at være sammen med!

Vi bliver en lille sluttet flok på max 12 personer. 

Alle får enkelt værelse, og der vil være lækker vegetarisk forplejning fra start til slut.

Det hele foregår den 7. - 8. december på det skønne Refugium Stuebjerggård, der ligger lige op ad Tisvilde Hegn.

Prisen er kun kr. 2500,- hvis du booker din plads inden den 1.11. - herefter stiger den til 3200,-

-->> Jeg skal helt sikkert med og vil gerne spare de 700 kr ved at tilmelde mig nu!


Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil jeg elske at have dig med!


De hjerteligste hilsner

 

  
Lonelund.png

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar