Lev fra hjertet

 IMG_2066.jpg

 

Når vi alle begynder, at åbne vores hjerter til fulde, vil kærligheden begynde at strømme.

Når vi alle med vores bevidsthed beslutter, at gøre dette til vores vigtigste opgave, vil verden for alvor begynde sin forvandling.

Fra stolthed og selvretfærdighed til respekt og medfølelse – med både os selv og hinanden.

For inden vi til fulde kan begynde at have dette for hinanden, må vi have det med os selv.

For kun den der elsker sig selv ned til hver eneste celle, kan mærke kilden af ubetinget kærlighed strømme igennem sig.

Ikke blot som en tillært venlig eller god gestus, men som den rene ubetingede kærlighedskraft, der strømmer både udenom og igennem egoet.

Så egoet bliver opløst og forvandlet, så kun kærlighedens kraft kan mærkes som en vibration i hele kroppen.

For kærligheden har ingen dagsorden ud over at elske.

Kærligheden vil intet opnå og intet undgå.

Kærligheden favner blot det der er, uden tanke for om det er rigtigt eller forkert. Sort eller hvidt. Favner det blot for at være det, det er.

Kærligheden kan være hård for egoet, der hellere vil have skulderklap og søde ord.

Hellere vil bekræftes i at være god, bedre eller bedst.

Men dette interesserer ikke kærligheden.

For den leder kun efter det sande udtryk, og skær igennem alt, hvad den mærker, står i vejen for at den kan flyde.

Så lukker den egoets søde liv ned, så lidelsen kan slibe kærligheden frem igen og stemme instrumentet, så det igen kan lyde rent med rene toner, som det oprindeligt var bestemt til.

Og når først livets ”kærlighedsstemmer” har været på færde, må egoets kamp for overlevelse på dets egne præmisser lige så stille opgives, da det bliver tydeligt, hvad livet på jorden i virkeligheden går ud på.

Bliver tydeligt at kærligheden i sidste ende er langt stærkere end det selvoppustelige lille ego.

Hjerteligst

Lone

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar